 |
| Jakob på hesteryg |
Vi startede hjemrejsen ved at sejle fra Coco Beach til Batangas. Her blev vi afhentet i minibus og kørt til vulkanen Taal, som ligger "lige på vejen til lufthavnen".
Man sejler ud til selve vulkanen med udriggerbåd - derefter rider man ca. 30 minutter på hest ad nogle meget støvede stier og så har man udsigt over den indre vulkansø, som nogle steder i kanten koger. Nogle steder i klippen kommer der varm damp ud og duften af svovl er tydelig. Vulkanen er stadig aktiv og var sidst i udbrud i 1977. Søen var ret urolig så vi blev pladdervåde både på vejen ud og på vejen hjem.
 |
| Udsigten over den indre vulkansø |
 |
| Turen ud og hjem var en våd fornøjelse |
 |
| Trætte børn venter på bagage i Hamburg |
Så kørte vi i lufthavnen og stod i kø alle 2.5 time frem til flyet gik. Vel placeret i de dejlige fly fra Qatar Airways kunne vi slappe lidt af. Masser af film (vi fik set MegaMind som havde haft dansk premiere mens vi har været afsted), underholdning og god og rigelig flycatering på de 9 timers flyvning til Doha. I Doha havde vi en lang ventetid så vi købte adgang til en lounge og nød den gode service. 6 timers flyvning senere var vi i München og kunne efter en kort ventetid tage den sidste strækning til Hamburg, hvor Jørn ventede med vores bil for at køre os hjem, trætte som vi var efter 40 timers rejse. Det var fantastisk ikke at skulle vente mere........
Vel hjemme tidlig torsdag aften kunne vi se at huset og katten har haft det godt.
Tak til alle jer der har hjulpet os så vi kunne have en god tur, hvor vi ikke skulle bekymre os om hverken kat, hus eller snerydning.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar