Vi har haft en helt fantastisk tur til det nordlige Luzon og selvom vi var betagede af udsigten på turen op – så blev vi konstant mere og mere betagede af de landskaber vi så. Vi har virkelig forsøgt at få fanget den fantastiske indtryk på foto, men vi er klar over at det nok ikke er lykkedes særlig godt for os.Se et par eksempler her.
 |
| Kister stablet i grotteåbning |
Efter de sidste 10km med uasfalteret vej, ankom vi til Sagada. En lille by med 10.000 indbyggere som lever af turisme og landbrug. Vi har set hængende kister – på afstand – da der har været en ny kisteophængning i forrige uge og det skulle efter sigende stadige lugte en del. Ikke ret mange hænges op mere, men lægges i huleåbninger hvor der er lys til ”ånderne”. Hver familie har sine begravelsespladser og kun få er åbne for offentligheden.
Der var en meget hyggelig og meget lokal stemning i byen og vi kunne nyde god mad på The Youghurthouse og The LogCabin.
 |
| Softtrekking med guide (ham med bandana) |
 |
| Landsbyens nye høvding? |
Turen gik videre til Banaue hvor vi skulle se risterasser. Turen til det mest fantastiske sted var ikke egnet til ungerne, så vi tog næstbedste valg til en lille bitte landsby Banga-an. Efter 1 times køretur med en af de kendte Jeepneys, og nu fik rumble in the jungle en helt ny betydning – meget smalle bjergveje med enorme huller og vandpytter. Vores lokale guide førte os ned til den lille landsby som lå 30 minutters gang ned ad trapper og kanter af risrerasser. Vi havde kiks med til landsbyens børn og som tak blev Jakob straks udstyret med en traditionel dragt og der kunne tages billeder. Vi fik vist huse frem og så hvordan de stadig lever i disse fjerne landsbyer. Hjem til hotellet og en lidt kedelig aftensmenu, men vi havde ikke brug for flere oplevelser den dag, så det var nok rigtig godt.
Efter en god nats søvn har vi nu kørt i minibus i ca. 9 timer og er nu tilbage i Manila. I morgen går turen videre til Mindoro.
Hej Daniel,
SvarSletBlev slangen bange da du rørte ved den? Har du det godt? Jeg glæder mig rigtig meget til du kommer hjem, jeg har fået en masse nyt lego som vi skal lege med. Hilsen Mikkel
Hej Jacob,
Sejt tøj :-)) Du ligner en indfødt!! Jeg glæder mig til du kommer hjem igen. Hilsen Mille
Og så lige en hilsen til Lone og Ivan - det ser jo herligt ud alt sammen. Her går tiden med smeltevand og efterløn så I skal bare nyde jeres tur :-)) KH Vibeke og Louis
Hej Mikkel
SvarSletSlangen blev ikke bange, men lå helt stille - eller rettre den hang om Jakobs hals. Vi tror at den godt kunne li det. Jage har det godt og nyder at spille DSi når vi har pause fra alle oplevelserne.
Her hvor vi er nu har vi en hel etage at lege på, mig og Jakob, så vi har en hule hvor vi hygger og spiller skak. Vi skal også lave lektier engang imellem, men det er ikke så slemt.
Mange hilsner fra Daniel.
PS jeg glæder mig til at lege med dig og dit nye LEGO.