 |
| Klar til afgang |
 |
| Og så er det ellers afsted |
I dag har vi hygget os med at låne 2 scooter-bikes, og se Chiang Rai og nærmeste omegn. Det var egentligt meningen at vi kun skulle se den nærmeste omegn, men da alle skilte er på Thai, endte vi inde midt i Chiang Rai med tre-sporede veje og temmelig meget trafik. Med fælles hjælp fra både børn og voksne, og bagsiden af et visitkort fra vores homestay, lykkedes det til sidst at finde hjem inden det blev mørkt – så drengene fik frit valg til aftensmad, fri spilletid her til aften og slik og Mr. Bean på videoen fordi de har klaret turen ualmindeligt godt. Når Daniel sad bagpå, råbte han hele tiden ”hurtigere, hurtigere” og han skreg af grin hvis far overhalede mor og Jakob –hmmmm – jeg glæder mig ikke til han bliver 16!! I løbet af dagen har vi så set varme kilder, elefantlejr og Daniel har endelig rørt en kæmpeslange på ca. 4 meter … det har været efterspurgt længe. Hans melding er at den slet ikke er slimet, men temmelig kold!!
Kameraet var løbet tør for strøm, så vi har kun et købt billede af Jakob med en slange om halsen.

Mega-hyggelig dag. I morgen er hvile-dag med pool (men det bliver ikke i dette hotspring), olie-massage – og måske en lille bjergbestigning!!
Måske får vi ligeså flotte udsigter imorgen
Ingen kommentarer:
Send en kommentar