Hjemturen

Jakob på hesteryg

Vi startede hjemrejsen ved at sejle fra Coco Beach til Batangas.  Her blev vi afhentet i minibus og kørt til vulkanen Taal, som ligger "lige på vejen til lufthavnen". 
Man sejler ud til selve vulkanen  med udriggerbåd - derefter rider man ca. 30 minutter på hest ad nogle meget støvede stier og så har man udsigt over den indre vulkansø, som nogle steder i kanten koger.  Nogle steder i klippen kommer der varm damp ud og duften af svovl er tydelig.  Vulkanen er stadig aktiv og var sidst i udbrud i 1977.  Søen var ret urolig så vi blev pladdervåde både på vejen ud og på vejen hjem.

Udsigten over den indre vulkansø

Turen ud og hjem var en våd fornøjelse

Trætte børn venter på bagage i Hamburg

Så kørte vi i lufthavnen og stod i kø alle 2.5 time frem til flyet gik. Vel placeret i de dejlige fly fra Qatar Airways kunne vi slappe lidt af. Masser af film (vi fik set MegaMind som havde haft dansk premiere mens vi har været afsted),  underholdning og god og rigelig flycatering på de 9 timers flyvning til Doha.  I Doha havde vi en lang ventetid så vi købte adgang til en lounge og nød den gode service.  6 timers flyvning senere var vi i München og kunne efter en kort ventetid tage den sidste strækning til Hamburg, hvor Jørn ventede med vores bil for at køre os hjem, trætte som vi var efter 40 timers rejse.  Det var fantastisk ikke at skulle vente mere........
Vel hjemme tidlig torsdag aften kunne vi se at huset og katten har haft det godt.

Tak til alle jer der har hjulpet os så vi kunne have en god tur, hvor vi ikke skulle bekymre os om hverken kat, hus eller snerydning.

Coco Beach

Efter vores fantanstiske cruise landede vi på Coco Beach resort og vi hygger os i de dejlige omgivelser. Vi har fået en rigtig dejligt værelse med en dejlig udsigt og en god servicefamilie.
Stranden her er ikke noet at skrive hjem om, men der er en dejlig pool og en masse andre børn, så det er rigtig dejligt for drengene at have nogle børn, der taler dansk, at lege med.

De voksne nyder massage og forskellige andre "spa"oplevelser da vejret ikke er optimalt - lidt regnfuldt, så det er ikke værd at tage på udflugt alle dage.



På den sidste hele dag tog vi med på udflugt hvor vi skulle se Tamaraw Falls.

Vi skulle ogå køre med oksekærre for at komme ind til et område kaldet Hidden Paradise. Okserne trak små vogne med turister gennem område hvor vi krudsede floden flere gange hvorved vi fik våde fødder til trod for at vi sad i vognen. Frokosten blev serveret med et picnicområde hvor der var en lille vandfald og mulighed for at bade - og så var der naturligvis mulighed for at købe lidt souveniers...


Hjemturen gik igen med jeepney og dem der havde lyst fik lov til at sidde på taget -Lone og Daniel sad ned i bilen........

HC Andersen et sejlende eventyr 6 - forsinket indlæg

Dag 7 Apo reef

Efter en noget urolig nat med store bølger – heldigvis blev ingen af os søsyge, ankom vi  til Apo Reef klokken 0600, men ak, bølgerne var for høje til at kaptajnen ville tillade ophold, så vi måtte fortsætte et par timer til Pandan Island.

Lidt skuffede måtte vi nøjes med endnu en dag ved en bounty-strand med snorkling, leg og badning. Endelig lykkedes det farmand at se en havskilpadde, der hyggede sig på bunden af revet, men det krævede en hård lang svømmetur i de høje bølger. Derfor var vi igen dejligt trætte og varme da vi tog tilbage til HCA til endnu en dejlig Happy Hour og aftensmad. Efter maden fik vi pakket vores ting, så vi er klar til at afmønstre i morgen  - lidt trist, men det har været en utrolig dejlig tur.

HC Andersen et sejlende eventyr 5 - forsinket indlæg

Dagen har budt på en ny dejlig badeø.  Stranden var nærmest perfekt med både sol og skygge og finkornet sand helt ud til koralrevets start ca. 10 meter ude. Både store og små nød legen i vandet indtil der blev serveret frokost på stranden.

blæksprutter hængt til tørring

Sidst på eftermiddagen var vi på besøg i en lille fiskerby hvor vi gik igennem de små rene gader i denne meget fattige by. Undervejs så vi hvordan de tørrer blæksprutter i solen.

 Vi besøgte byens skole hvor vi fik mulighed for at lette vores samvittighed vha. donationer.

Underholdingen bestod af en ret stor eremitkrebs på stranden - prøv at se denne lille film.

HC Andersen et sejlende eventyr 4 - forsinket indlæg

Dag 5

Dagen har budt på to forskellige strande hvorfra der kunne snorkles. Formiddagens strand havde et fint dykkerområde, men da bartenderen, Joel tilbød af  guide en rute gennem det nærliggende koralrev fik vi en rigtig fin oplevelse.  Det blev en rigtig fin tur med mange flotte farver i korallerne og mange fisk. Der blev også set en skildpadde, men desværre ikke af os. 

Beskrivende for snorkleområderne er at de ligger tæt ved kysten og så tæt ved overfladen at man har en klaustrofobisk fornemmelse af bare angst for at komme til at ødelægge noget.  Men vel ud over de lave rev er der som regel et fantastisk område hvor havdybden stiger og der er mange fisk og koraller på ”skrænten”

 

 Eftermiddagens strand var fin med mange koralrestere på selve stranden, men vandet var fint og koralrevet gav fine nye oplevelser. Øen var ikke større end at man kunne gå rundt på 15-20 minutter og med HCA i baggrunden kunne man kun nyde udsigten.

HC Andersen et sejlende eventyr 3 - forsinket indlæg

Dag 4

 

Om formiddagen var vi på en rigtig flot snorkletur med med skibsvrag og coral garden.  Vi sejlede ud i de ”gode” bølger og var en smule bekymrede for at vandet var for uroligt til at børnene kunne snorkle, men de viste sig at være total ubegrundet for begge steder lå i læ og alle mand var i baljen. Vi så en masse fisk omkring skibsvraget. Ikke så langt derfra var vi på koralsnorkling og vi fik vore hidtil bedste snorkleoplevelse. Mange forskellige farverige koraller og få fisk – men vi fik da endelig set flere klovnefisk i søanemonerne.

Eftermiddagen var en tur til Culion by som har været behandlingskoloni for spedalskhed. Vi så byens kirke og hospitalsmuseet. En god afveksling til alle vandaktiviteterne

HC Andersen et sejlende eventyr 2 - forsinket indlæg

Dag 3 startede tidligt da indsejlingen til Coron Bay skulle ses i solopgangen fra skibets soldæk. Så op kl 06.30 og nyde den milde kolde brise med en kop varm kaffe i hånden (vi takkede nej til bloody mary!!!). Flotte landskaber flyder forbi og på havet ses flyvefisk og små fiskerbåde

Morgenens udflugt gik via gummibåd til Blue Lagoon – en meget flot indsejling til opgangen til Kayangan Lake. Efter adskillige trapper fik vi belønningen: en meget klar sø med flotte klippeformationer under vand. Køligt vand og masser af tid til snorkling og udforskning af klippehuler og de små fisk i søen.

Små og ”store fisk” hyggede sig under og over vandoverfladen.

Tilbage på skibet er der en hyggestund med tid til lektier inden eftermiddagens aktiviteter på Banana Island. Hvor der bliver badet, snorklet fundet muslinger, hvilet i de hyggelige hængekøjer og sidst på aftenen blev aftensmaden indtaget på stranden.

HC Andersen et sejlende eventyr 1 - forsinket indlæg

 Sent lørdag aften kom vi ombord på vores krydstogtskib HCA. Det var i mørke og bølger, men det gik fint og der var middag klar ombord. Vi gik tidligt til vores kahyt – en luksusfamiliekahyt med to sammenhængende værelser hver med en dobbeltseng. Drengene hygger sig med den gode plads og efter en god nats søvn til en rytmisk vuggen var vi klar til at erobre Pandan Island. Morgenmad på båden – bla. franskbrød med nutella er et klart hit og vi var alle fire klar til en god formiddag på stranden. Gårsdagens blæst skabte uklart vand, så snorklingen fra stranden var ikke optimal, men det var til gengæld drengenes leg omkring en træstub. Alt for godt, så vi er blevet en smule røde i kammen.  Efter lækker frokost på stranden inkl is til dessert var vi på besøg i Sablayan en lille fiskerby på Mindoro. Et kedeligt museum og derefter tid på egen hånd ved markedet og byens hængebro – som vanen tro skulle ”bestiges” af Daniel. Byen viste med al tydelighed hvor fattigt mange filippinere bor. Det lokale marked var en skøn blanding af kød, fisk, grøntsager, tøj, sko og elektronik  og det er gjort at betragte de forhold som under danske himmelstrøg ville have ført til politianmeldelse og strakslukning af den lokale tilsynsmyndighed.

Happy Hour tilbage på båden betød stærke drinks til mor og far og spilletid til ungerne og dagen sluttede for vores vedkommende lige efter aftensmad ca. kl 21.

Coco Beach

Vi er kommet sikkert i land efter en FANTASTISK uge paa HCA.  Der er dog ikke saerlig godt netvaerk her paa Coco Beach, saa det er ikke muligt for os at laegge de forberedte indlaeg med tilhoerende billeder paa. Men Trust us det var en rigtig god uge med strande og vand, fantastisk snorkling og et skoent personale og med-cruisere. Vi er allerede ved at se paa hvordan vi kan komme med igen.......
Vi har heldigvis faaet ombooket vores overnatninger i Manila til Coco Beach Resort, saa vi nyder de sidste dage med pool, smuk, smuk udsigt fra vores terasse og god mad - det bliver nok dyrt den sidste dag, for man skriver alle omkostninger (drinks, mad, snack, massage, udflugter, etc. )  paa vaerelset, men pyt med det - alt er bedre end Manila.
Mere nyt om den forgangne uge naar vi faar bedre netvaerk.

Off shore og off-line

I den kommende uge befinder vi os på HCA - krydstogtskibet, der skal bringe rundt til forskellige fantastiske snorkle- og badeområder. Vi skal til Pandan Island, Coron Bay, Kayangan Lake, Dicalabuan Island, Sangat Island, Calambuyan Island, Dibotonai Island og til sidst Apo Reef National Park. Det sidste sted er udlagt som nationalpark og her er der gode muligheder for at støde på havskildpadder og andre spændene havdyr.  Vi glæder os helt vildt og håber på godt vejr – vejrudsigterne ser OK ud i skrivende stund. Vi regner ikke med at være på nettet i den kommende uge, så vi kan kun træffes via mobilen.  Vi skriver på bloggen så snart vi er ”on-line” igen. Take care - jer der følger os. 

Vi håber at vi også på vores tur kan få ligeså flotte udsigter som vi havde sidste dag i Puerto Galera på White beach ...

Hvis der er en bølge der driller – så er det på mæ æ´ dykkerbriller

Sidste dag i White House blev en dag med bragende solskin, så vi flottede os med en knallert-taxi til White Beach for 20 kroner, og derefter lavede vi det vi er blevet bedst til … ikke en prut udover at bade og få massage.

I morgen formiddag siger vi farvel til White House og alle naboerne, og tager til Coco Beach for at tage på krydstogt. Vi skal først med klokken 16:00, så vi regner med at tage derud om formiddagen så ungerne kan hoppe i poolen og farmand kan få deres lækre Spaghetti Cabonara til frokost. Trist at sige farvel, men nye oplevelser venter.

Sol, sommer og gadebørn

Så kom sommeren til Puerto Galera, og vi kunne endelig gennemføre den planlagte tur der blev aflyst for et par dage siden på grund af vejrlig. I Jeepny kørte vi sammen med naboerne , Hans og Joy ned til det børnehjem der er en del af  projekt Stairway Foundation  Stairway er et projekt der arbejder for børns rettigheder og mod sexmisbrug af børn i Filippinerne. Blandt andet gennem uddannelse og drift af børnehjemmet for gadebørn, prøver de at gøre problemet mere synligt. På børnehjemmet mødte vi nogle af de 14 gadebørn fra Manilla, og danskeren Lars der har arbejdet med organisationen i 20 år – et rigtigt spændende og gribende projekt. Vi fik også en rundvisning og så blandt andet børnenes sovesal.

Herefter gik turen til en Mangyan bjergstamme. De er kendetegnet ved at være fredselskende, og derfor er de gennem tiden blevet udnyttet af mange forskellige grupper, og bliver udsat for diskrimination når de f.eks. søger jobs. Landsbyen var meget fattig, men var tilknyttet en fin skole der er doneret fra udlændinge. Vi havde blyanter, hæfter, viskelæder mm. med til skolen, og det blev vel modtaget. Endnu engang fik vi bekræftet hvor heldige vi er.

Efter al denne socialrealisme, var det tid for en dejlig frokost og en strandtur, og ungerne nød virkeligt at komme i bølgerne igen. 

Det regner … igen

Der er ikke kun sol og sommer her på Filippinerne. Vejret er temmelig ustabilt for tiden, og det har ført til store problemer i nærheden af os med jordskred og oversvømmelser. Så galt er det ikke her – den største konsekvens er at vi må have lidt mere tøj på, og ikke kan opleve de fantastiske strande og koralrev i den udstrækning vi havde håbet på.

Til gengæld spilles der Fisk, Uno og Partners på livet løs, og ungerne får indhentet lidt lektier. Vi har også brugt tiden på at få lavet visum-forlængelse, og det er første gang i lang tid vi har set en gammeldags skrivemaskine i aktion. Tak til naboen Villy der hjalp os med fotokopier, og til hans Filippinske kone Jocelyn - uden hendes hjælp havde vi aldrig fundet Visum kontoret der var flyttet pga. ombygning.

Men vi savner altså solen …..

Langt nede – men med højt humør …

Så er vi klar

Så kom dagen endelig hvor Jakob og far skulle have et Discover Scuba Diving kurus. Efter morgenmaden gik det af sted med hele familien på tri-cykel ned til havnen, hvor vi tilfældigvis mødte Jody der sejlede med os på turen for et par dage siden. I hans Motor-Banca blev vi sejlet ud til Small La Laguna og til Blue Ribbon DIvers. Efter lidt frokost, fik Jakob og farmand først lidt teori om trykudligning og kommunikation under vand. Herefter fik vi alt udstyret på, Jakob ventede dog med de 20 kg flaske og regulator til vi var ude i vandet. Vi fik gennemgået nogle sikkerhedsøvelser, og så svømmede vi ellers ud i bugten med 2 instruktører. Det var en mega-fed oplevelse, selvom vi lige skulle lære at trykudligne. Vi var ude i ca. 40 minutter, og kom ned på 9 meter vand … og det var virkelig en fed oplevelse. Vi så masser af fisk, søpølser, søanemoner, og søpindsvin, og 1000 andre ting, og tiden fløj af sted. Da vi kom op, var vi ved at sluge havvand for at fortælle om alle de ting vi havde set … og jeg tror ikke det er sidste gang vi har ”været nede” … instruktøren snakkede lidt om en opfølgningstur – med rabat …  Mor og Daniel hyggede sig på stranden i Big La Laguna imens – og Daniel siger at nu er der kun tre år til han må dykke …

Jakob og far på 9 meter

Jakob nyder livet som vægtløs

Sir og Mam

OK - det er lidt grænseoverskridende at have hushjælp, og blive tiltalt Sir og Ma'm ... men når hun kan lave denne her transformation af et havdyr fra rå til dybstegt i sur-sød ... så er det altså slet ikke så ringe.

I mellemtiden har hun også klaret rengøring, tøjvask og ryddet op efter ungerne, så hun har faktisk nok at se til ... men hun smiler alligevel.

At finde sig tilrette i White House

Lone, Daniel og bagage på vej til White House

Så tog vi turen fra Manila til Puerto Galera først med minibus og senere med stor motor banca -  de karakteristiske slanke træbåde med sidestøtter. Vejret var lidt blæsende så vi fik en gyngende og lidt våd tur da vi havde fået nogle af de forreste pladser og dermed retten til bølger.  Vi var en time på vandet, men det meste af tiden i læ af land eller øer.  Vi blev hentet på havnen af personale fra White House, så vi kom hurtigt frem.......  lastet i to tricycles - de karakteristiske motorcykler med sidevogn. Det er en tung last med familien og den bagage, men alt gik som  det skulle.

Udsigten fra terassen

Vi har nu brugt et par dage på at slappe af, lave lektier og finde os tilrette i et vejr som er lidt utilregneligt.  kedeligt regnvejr på ankomstdagen og igår mere tørt omend stadig utilregneligt. Vi har visiteret den nærliggende strand.

Idag har vi været på en super snorkleudflugt arrangeret af Josephine. Alle gæster fra White House, naboen og Hans der ejer White House var med, så det var nærmest en "familieudflugt". Vi drog afsted imorges kl 9.15 med tricycles og blev transporteret til en strand hvor familierne blev placeret i hver deres moto banca. Så fik vi en lille rundsejling med udsigt til små strande og aber i træerne.

Vi sejlede til snorkleområdet og så kom vi ellers i vandet. Der er spændt en snor ud mellem båden og siderstøtterne, så man kan snorkle mens man blive trukket gennem vandet. Og når man så bare ligger der, flyder korallandskaberne og fiskene bare forbi.

Daniel hygger sig i vandkanten efter frokosten

Der er rigtig mange koraller og de er ikke ødelagte og så er der et væld af forskellige fisk i mange forskellige flotte farver.  Desværre var der ikke høj solskin under hele turen  så ikke alle undervandsbilleder viser det flotte landskab vi så.....

Tak for turen og på gensyn

Efter snorkleturen blev vi fragtet ind på en strand hvor der ventede en fantastisk dejlig frokost med sodavand, øl og Filippinsk rom. Vi har virkelig nydt turen og igen fået sol på kroppen.

Mere end ord og billeder kan beskrive …

Vi har haft en helt fantastisk tur til det nordlige Luzon og selvom vi var betagede af udsigten på turen op – så blev vi konstant mere og mere betagede af de landskaber vi så.  Vi har virkelig forsøgt at få fanget den fantastiske indtryk på foto, men vi er klar over at det nok ikke er lykkedes særlig godt for os.Se et par eksempler her.

Udsigten over Sagada fra St. Jpsephs Resthouse

Udsigten over Banga-An fra vejen

Vejen er blevet ryddet så den er farbar

Vi har kørt på veje som ansvarlige personer ikke vil høre om – der var næsten liges så langt op på den ene  side af vejen som der var ned på den anden side af vejen – og ak og ve hvis der kom modkørende trafik.  Og hullede veje……..vi klager aldrig mere over huller i vejen. Og jordskred og nedfaldne veje er ikke noget særsyn – meget var dog repareret efter sommerens regnfald og dermed jordskred.

Kister stablet i grotteåbning

Efter de sidste 10km med uasfalteret vej, ankom vi til Sagada. En lille by med 10.000 indbyggere som lever af turisme og landbrug. Vi har set hængende kister – på afstand – da der har været en ny kisteophængning i forrige uge og det skulle efter sigende stadige lugte en del. Ikke ret mange hænges op mere, men lægges i huleåbninger hvor der er lys til ”ånderne”.  Hver familie har sine begravelsespladser og kun få er åbne for offentligheden.

Der var en meget hyggelig og meget lokal stemning i byen og vi kunne nyde god mad på The Youghurthouse og The LogCabin.

Softtrekking med guide (ham med bandana)

Landsbyens nye høvding?

Turen gik videre til Banaue hvor vi skulle se risterasser. Turen til det mest fantastiske sted var ikke egnet til ungerne, så vi tog næstbedste valg til en lille bitte landsby Banga-an. Efter 1 times køretur med en af de kendte Jeepneys, og nu fik rumble in the jungle en helt ny betydning – meget smalle bjergveje med enorme huller og vandpytter.  Vores lokale guide førte os ned til den lille landsby som lå 30 minutters gang ned ad trapper og kanter af risrerasser. Vi havde kiks med til landsbyens børn og som tak blev Jakob straks udstyret med en traditionel dragt og der kunne tages billeder.  Vi fik vist huse frem og så hvordan de stadig lever i disse fjerne landsbyer.  Hjem til hotellet og en lidt kedelig aftensmenu, men vi havde ikke brug for flere oplevelser den dag, så det var nok rigtig godt.

Efter en god nats søvn har vi nu kørt i minibus i ca. 9 timer og er nu tilbage i Manila.  I morgen går turen videre til Mindoro.